Vent venligst...

Lærredguide - Formater

Forsiden / Lærredguide - Formater

Som udgangspunkt skal lærredet være samme format som projektoren. De fleste projektorer som sælges til hjemmebio brug er 16:9, man vil så bare få sorte bjælker i siderne, hvis man vil gengive et 4:3 format. 

Har man en 4:3 projektor og et lærred i samme format, vil man stadig kunne gengive 16:9, men vil så få sorte bjælker i top og bund, som ved et almindeligt Tv der viser en widescreen film.

Har man en ægte 16:9 projektor skal man bruge et 16:9 lærred. Et 4:3 lærred kan selvfølgelig godt bruges, men ved en gengivelse af en widescreen film, vil billedet blive noget mindre. Endnu værre er det med film i cinemascope formatet, her vil filmen kun bruge ca. 60% af et 4:3 lærredets areal.

Det vil ikke være perfekt med et 16:9 lærred til en 4:3 projektor, da den vil skyder  billedet ud over kanten i top og bund, hvis man ikke zoomer billedet ned hver gang den viser et 4:3 format.

Men bruger man mest sin 4:3 projektor til af se DVD film på, ja så skal man alligevel overveje at købe et 16:9 lærred. Ens lærred overlever som regel flere projektor skift, og hvis man er film elsker og hjemmebio nørd, vil man sikker på et tidspunkt invistere i en ægte 16:9 projektor.

Vent med at købe et lærred, før du har se nogle dage på din projektor. Brug evt. en hvid væg, et hvidt lagen eller noget ligende i begyndelsen.

Du kan så finde ud af hvor stort dit lærred skal være. Man kan nemlig ikke frit zoome ind og ud på en projektor, og derfor vil man ikke uden videre selv kunne bestemme, hvor sin projektor skal stå/hænge ved et given lærredet størrelse.