Søg efter produkt...|Indtast søgeord og tast enter...
 

Salgs- og leveringsvilkår

Firma info:
Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og
Techhaus.dk A/S
Plastvænget 13
9560 Hadsund
CVR-nr 31780438
Etableringsår: 2008
 
På Techhaus.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os. Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.
 
Aftaler med Techhaus.dk A/S kun kan indgåes af personer over 18 år. Aftaler med børn og unge under 18 år kan alene indgåes af forældre eller andre der lovligt kan handle på barnet eller den unges vegne.
 
UDSTILLING AF VARER PÅ NETBUTIKKEN ER IKKE ET TILBUD, MEN EN OPFORDRING TIL AT GØRE TILBUD. DER ER FØRST INDGÅET EN AFTALE NÅR DU MODTAGER EN ORDREBEKRÆFTELSE. Den bestillingsbekræftelse du modtager straks efter afsendelsen af din ordre er således en kopi af indkøbskurven og ikke vores accept af at handelen gennemføres.
 

Ordrebekræftelse:
Når du handler med Techhaus.dk indgåes aftaler på dansk. Alle bestillinger bekræftes automatisk (pr e-mail), og du vil indenfor max 8 timer på hverdage modtage besked pr e-mail, hvis der skulle være problemer med levering (restordre / udsolgte artikler). Såfremt der skulle opstå leveringsproblemer senere i forløbet (f.eks. at underleverandør mod forventning ikke kan skaffe varen el lign), får du besked herom så snart vi har kendskab hertil. Du kan altid følge din ordre-status, ved at følge det link, der er angivet i din bestillingsbekræftelse, eller ved at gå ind på din kundekonto. Skulle du få behov for det, kan du ved at kontakte os på e-mailadressen kundeservice@techhaus.dk, få fremsendt din bestillingsbekræftelse igen. Oplys gerne ordrenummer eller ordredato i denne situation, så vi let kan finde din ordre.
 
Ordrer, der ønskes betalt via bank, vil være gældende i 10 dage fra ordre-dato, herefter annulleres de automatisk.


Betaling:
Ordrer kan betales på følgende måder:

Kreditkort:
Grafikken øverst til højre, viser hvilke kort vi accepterer.
Techhaus.dk anvender en betalings-gateway fra QuickPay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er godkendt af pbs. Alle kortdata sendes krypteret. Hvis vi ikke er i stand til at levere hele ordren, kan vi reducere din betaling til den nye ordretotal. Vi kan derimod ikke øge beløbet, såfremt du ønsker at tilføje en eller flere vareliner. Beløbet hæves først på dit kort når varerne sendes til dig. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
 
Ved betaling med kreditkort pålægges der følgende gebyrer, som går til at dække vores afgifter til NETS:
 
Dankort / Visa Dankort, ordrebeløb 0-50 kr: 0,70 kr
Dankort / Visa Dankort, ordrebeløb 50-100 kr: 1,10 kr
Dankort / Visa Dankort, ordrebeløb over 100 kr: 1,39 kr
Internationale kreditkort udstedt i Danmark: 1,25% af ordrebeløbet.
 
Bank:
Spar Nord Bank
Reg.nr.: 9200 - Kontonr.: 4574079255
Vi gør opmærksom på, at forudbetaling via bankoverførsel ikke er dækket af nogen indsigelsesordning. Betaling via kreditkort anbefales derfor.
 

Levering:
Vi afsender normalt lagervarer senest hverdagen efter at vi modtager din bestilling, og oftest allerede samme dag hvis din bestilling er modtaget inden kl 12. Ved betaling via e-bank afsendes samme dag som vi registrerer din indbetaling, såfremt den er på lager på dette tidspunkt.
Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil ordren dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering, medmindre andet særskilt aftales.
Techhaus.dk sender hovedparten af de bestilte varer gennem Pakkelabels og bliver sendt med Post Danmark og distributører som GLS og DAO.  Du modtager en mail med faktura når vi afsender din ordre. Herefter kan du følge pakkens tracking nummer via din kundeprofil på hjemmesiden. Såvel Postdanmark som fragtmænd leverer typisk indenfor 2 hverdage fra afsendelse. Vær dog opmærksom på at det altid er en god ide at der er nogen tilstede på leveringsadressen.

Der leveres som udgangspunkt IKKE udenfor Danmark.

Fragtpris:
Forsendelsesomkostningerne oplyses i din varekurv, så du ved, hvor meget det vil koste at få din vare leveret. Der beregnes en fast fragt på 49,00 DKK ved bestilling under 499,00 DKK. Vi tilbyder fri levering ved køb over 499,00 DKK. Ved bestilling af flere forskellige varenumre, kan der tilkomme et ekstra gebyr afhængig af varens art. De samlede omkostninger vil fremgå, inden du afslutter din bestilling. Du kommer aldrig til at betale mere end det af systemet beregnede.

 
Persondatapolitik
For at du kan foretage en bestilling i vores webshop er det nødvendigt at du lader dig registrere med  følgende personlige oplysninger:
* Firmanavn
* Dit navn
* Den adresse varen skal sendes og faktureres til
* Dit telefonnummer (anvendes som kontonummer)
* Din email-adresse (bruges til at fremsende bekræftelser pr. e-mail)

Anvendelse af informationer:
De informationer du indtaster overføres elektronisk fra vor webshop til vort økonomisystem, hvor de registreres som kundeinformationer, og danner grundlag for fakturering og levering af din bestilling.

Ifølge bogføringsloven har vi pligt til at gemme informationer og bilag omkring handel med vore kunder i 5 år. Dette er fælles for alle virksomheder i Danmark.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, og kun virksomhedens medarbejdere har adgang til de oplysninger, der måtte være registreret om vore kunder. Data ansvarlig er bogholderiet.

Videregivelse af informationer:
Vi videregiver person- eller kundeoplysninger til tredjemand i forbindelse med indsamling af kundeanmeldelser. Det drejer sig alene om ordrenr, navn og e-mail adresse som videregives til Trustpilot. Derudover videregives person- eller kundeoplysninger kun til tredjemand i tilfælde hvor vi af offentlige myndigheder pålægges at udlevere informationer, samt specifikke tilfælde hvor vi i forbindelse med restancer og manglende betalinger ser os nødsagede til at overlade inddrivelsen af vore tilgodehavender til 3die part, eks.vis. advokat eller inkassofirma.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Oplysning om opbevarede informationer:
Som registreret i vor webshop har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Evt. henvendelse i denne forbindelse rettes til vort bogholderi.

Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

Vi anvender som hovedregel ikke cookies i vores webshop. Såfremt du selv aktivt tilvælger det, har du i vores webshop mulighed for at placere en cookie på din egen harddisk, som vil huske dit brugerlogin næste gang du vender tilbage og besøger vores webshop.

Logstatistik 
Vort website anvendes logstatistik hvilket betyder at et statistiksystem opsamler information, som kan give et billede af, hvor mange besøgende vort website har haft, hvor de kommer fra, og hvilke produkter vore besøgende finder interessante m.m. Vi anvender alene logstatistik med det formål at optimere vor webshop og dens funktionalitet. 


Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret):
Der er ingen fortrydelsesret ved virksomhedskøb. Hvis du handler som forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail til kundeservice@techhaus.dk.  I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du  nederst i dette dokument som også medsendes din ordrebekræftelse. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering:
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for varer der vejer mere end 20 kg. Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca.200-300 DKK.
 

Varer undtaget fortrydelsesretten:

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
1. Aftaler omfattet af § 7, stk. 2:
- Levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af en erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter,
- Stiftelse eller overdragelse af rettigheder over fast ejendom med undtagelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser eller af fjernsalgsaftaler vedrørende udlejning af fast ejendom,
- Opførelse af bygning,
- Omfattet af § 1, stk. 1, i lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasis, længerevarende ferieprodukter m.v.,
- Omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pakkerejser,
- Spil, hvor der for deltagelse betales en pengeindsats, eller
- Hvor varen og købesummen udveksles samtidig med indgåelse af en aftale uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, hvis købesummen ikke overstiger 350 kr.
2. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
3. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt,
4. Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen,
5. Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om,
6. Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som forbrugeren har brudt plomberingen på,
7. Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret,
 
Du mister din fortrydelsesret, hvis;
- du bryder plomberingen på lyd-eller billedoptagelser eller computersoftware.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.  Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Techhaus.dk A/S
Plastvænget 13
9560 Hadsund

Mrk: Retur: [ordrenr]

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular som du finder nederst i dette dokument.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og pakker sendt uden omdeling.

Fortrydelsesretten gælder som ovenfor beskrevet IKKE ved virksomhedskøb


Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret):
Når du handler på Techhaus.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Techhaus.dk A/S
Plastvænget 13
9560 Hadsund

Mrk: RMA: [ordrenr]

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:
- Ordrenr
- Detaljeret fejlbeskrivelse: Fejlens art, Hvordan opstår fejlen, og hvad har du gjort for at løse problemet. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og pakker sendt uden omdeling.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Techhaus.dk ombytter eller reparerer så vidt muligt defekte varer, men vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris.


Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, kan du  rette henvendelse til os via e-mail: kundeservice@techhaus.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Ifm almindelige forbrugerkøb er dette typisk forbrugerstyrelsen som kan kontaktes via www.forbrug.dk. Du kan også henvende dig til e-handelsfonden (www.e-maerket.dk).
 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Fortrydelsesretten gælder kun ved forbrugerkøb - IKKE ved virksomhedskøb.


 Til Techhaus.dk A/S:

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

- Ordrenr:
- Bestilt den:
- Modtaget den:

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne) og underskrift(er):